Initiativrig og selvkørende kommunikationsmedarbejder

Kan du selvstændigt levere klare budskaber og kommunikation af høj kvalitet til mange forskellige platforme og kanaler? Kan du se den gode historie i koncernens virksomheder og vinkle skarpt? Og har du bred føling med såvel kommunikations- som marketingarbejde? Så er du måske den nye kommunikationsmedarbejder i Forenede Koncernen.

Om jobbet 

Stillingen er nyoprettet og er organisatorisk placeret i koncernens marketingsafdeling, hvor du refererer til markedschefen. I afdelingen får du tre kolleger, hvoraf de to primært arbejder med marketingsrelaterede opgaver, mens den tredje har ansvar for den eksterne kommunikation. Der vil være snitflader til alle tre kolleger i forbindelse med dine arbejdsopgaver. Din primære opgave bliver at honorere et stigende krav til såvel niveauet som kvaliteten af den interne kommunikation i koncernen og at bidrage løbende og aktivt til den marketingsrelaterede produktportefølje, der i 2019 sigter mod i højere grad at understøtte koncernens salgs- og vækststrategier.

Om dig 

Du er en dygtig, selvkørende og initiativrig kommunikatør som har veludviklet organisations- og forretningsforståelse og indsigt i såvel kommunikations- som marketingsopgaver. Du er fagligt nysgerrig og følger med i politik, erhvervslivet og velfærdsområdet og er vant til at følge nyhedsstrømmen. Du trives, når det går stærkt, og kan bevare dit gode humør i en ofte travl og krævende hverdag. Bred erfaring med såvel operativt som strategisk arbejde med intern kommunikation forventes.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Er kommunikationsuddannet med bred praktisk erfaring med tekstproduktion i mange genrer – herunder artikelproduktion
  • Har nogle års erfaring fra en medieredaktion, et bureau, en politisk styret organisation eller en stor virksomheds kommunikationsafdeling, hvor tekstproduktion har fyldt meget for dig
  • Har interesse i samt evner og flair for at fotografere og optage video. Og efterfølgende at bearbejde materialet til publikationsklare produkter
  • Har god erfaring med at producere kommunikation til alle slags platforme – herunder også SoMe
  • Er udpræget selvkørende og byder løbende ind med idéer og evner at forfølge dem
  • Kan skabe stærke relationer i både organisationen og til koncernens samarbejdspartnere og andre interessenter
  • Er struktureret, pligtopfyldende og kan holde styr på mange detaljer på én gang
  • Er en god, hjælpsom og omgængelig kollega

Vi tilbyder

  • Et særdeles spændende og varieret arbejde i et udviklings- og vækstorienteret virksomhedsmiljø med en bred interessekreds
  • Gode muligheder for at forme og præge kommunikationsområdet og egne opgaver
  • Et stærkt fokus på at flytte tingene op på et højt fagligt og professionelt niveau
  • Dygtige og engagerede kolleger med drive og gå-på-mod

Ansættelsesvilkår

Stillingen er fuld tid og arbejdspladsen er på Forenede Holding A/S’ hovedkontor i Søborg. Der må påregnes mindre rejseaktivitet til Forenede koncernens afdelinger i både Danmark og Sverige.

Yderligere oplysninger 

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til markedschef Hanne von Huth Smith via has@forenede.dk eller telefon: 40 76 02 57

Ansøgning 

Send din ansøgning, CV og gerne et par eksempler på publicerede tekster, som du har produceret, så vi har det senest den 15. januar 2019. Stillingen er til besættelse 1. februar 2019 eller snarest muligt. Ansøgning skal sendes via dette link.

Om Forenede koncernen

Forenede koncernen blev stiftet i 1959 og har siden udviklet sig til en af Nordens førende servicekoncerner inden for områderne Facility Service og Health Care. Forenede koncernens cirka 8.000 medarbejdere opererer i Danmark og Sverige.

 

 
Hovedkontor Forenede Koncernen

Ansøgning

Ansøgning sendes via nedenstående link.

Ansøg

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies